Citatet faldt fra økonomidirektøren over frokosten i dag, hvor jeg havde glæden af at holde seminar om det sunde og gode fællesskab for en halvstor gruppe ledere, der er ved at fusionere to organisationer.
Det fik mig til at tænke på Mie Heinfelts stadig relativt nyudkomne bog “Den strategiske hverdag”.
Den har muligvis ikke leverpostej på forsiden, men den minder os om noget meget vigtigt. Strategisk ledelse er i høj grad rugbrødsarbejde i en praksisnær kontekst.
Jeg har fået lov at bidrage med en case til bogen, der handler om netop det; at jeg som ung og uerfaren leder stod og tænkte:
“Jeg har jo sagt det, gad vide, hvorfor der ikke sker noget. Gad vide, hvor den rigtige knap sidder?”
Jeg måtte lære, at strategien skal udvikles og drives sammen med de ledere og medarbejdere, der skal udleve den i hverdagen, og at strategi hurtigst og bedst implementeres, når den tænkes i allerede eksisterende platforme, formater, sagsgange osv. i organisationens eksisterende praksis.
Det er præcis nogle af de centrale pointer, som Mies bog omhandler.
Hvis du er megt klogere, end jeg var, behøver du måske ikke at læse den. Men hvis du bare ind imellem som leder, har oplevet at kæmpe med implementering….
(Og de har de fleste iflg. statistikken, da kun 30 % at strategiplaner faktisk kommer i mål.)
…..så kan jeg kun anbefale dig at at læse bogen.
Jeg kan så i øvrigt fortælle, at jeg sidenhen måtte lære, at selv den mest inddragende strategiproces også kan gå galt, når man mister organisationen på andre måder. Men det er en historie for en anden dag.
God weekend derude 🌼
PS: Jeg fik ikke taget billeder fra den smukke sø ved kursusstedet i dag, så I får i stedet lidt billeder fra mit pitstop ved stranden på vejen hjem. Og skulle I ikke have opdaget det, så er lukkede sko – eller bare tæer – end god idé til stranden 😄
