Går du også glip af guldet fra uudnyttede ressourcer i din virksomhed?

V. JOY TORPDAHL

Det er på dagsordenen at frisætte organisationer og medarbejdere som et svar på alt fra bureaukratisering i evig vækst til det voksende dilemma med store velfærdsopgaver og færre ledige hænder til at løse dem. Om frisættelse er svaret på det hele, er nok tvivlsomt, men der er mange gode grunde til at se på, om der er skjulte ressourcer i organisation, der kan bringes i spil.

I ledelsesrådgivningen i MU møder vi hyppigt ledere, der savner, at medarbejdere og mellemledere byder mere ind og tager mere ansvar for opgaverne og forretningen. For mange ledere er det frustrerende og stressende, at de oplevelser at stå alene med at løfte det strategiske ansvar, samtidig med de skal sikre den nødvendige udvikling. Er det også dig, kan du overveje, om noget af følgende er på spil:

  1. I hvor høj grad uddelegerer du som leder og inddrager andre i dit ledelsesrum?
  2. Hvordan er balancen mellem den hierarkiske og den mere organiske organisationsform i virksomheden?
  3. Giver de uformelle hierakier plads til mangfoldighed i organisationen?
  4. Hvor tryg er organisationen?
  5. Hvor travl er organisationen?
  6. Og den overraskende – får du fulgt op på organisationen?

Det er tiden værd at tænke over, da medarbejdere og mellemlederes mulighed for at bidrage med perspektiver og løsninger kan styrke flere bundlinjer som kreativ forretningsudvikling, øget ejerskab og trivsel samt bedre service, øget effektivitet og vækst.

At danne sig et overblik kræver, at du som leder træder tilbage og ser organisationen fra helikopteren. Coaching kan give rum til det. Tag endelig fat i mig, hvis du har lyst til en samtale.

Emner: Inspiration fra arbejdet med ledelsesrådgivning: Uudnyttede ressourcer i organisationen